Nedbidte negle er ikke nogen hindring for at få flotte lange negle.

Stop neglebidning og få flotte negle!

Din negletekniker kan hjælpe dig med at få flotte lange negle, selvom du er neglebider. Du starter med at få sat kunstige negle på i enten akryl eller gele. Hver uge skal dine negle efterses af negleteknikeren, indtil dine egne negle er vokset så meget, at du kan nøjes med almindelig opfyldning af neglene. Når processen er nået så langt, kan du vælge om du bare vil have forstærket dine egne negle, eller blive ved med at have kunstige negle.

De kunstige negle beskytter dine egne negle mod dig selv, så du ikke bider i dem (bider du i dem alligevel, så kommer hele forløbet til at vare lang tid :o) Under hele forløbet er det vigtigt, at du plejer dine negle med negleolie.

Sådan stopper du med at bide negle

  1. Sørg for at dine negle ikke er for lange – så fristes du ikke så meget til at bide dem.
  2. Brug “go’negl” produkter – de kan købes i håndkøb og giver dine negle en dårlig smag. Dette skal dog ikke være dit eneste redskab i at stoppe neglebidningen (nogle vænner sig til den dårlige smag, og så forsvinder virkningen).
  3. Få manicure regelmæssigt – når dine negle er velplejede, så bliver du ikke så fristet til at bide dem. Og når du bruger penge på at få flotte negle, er du mere opmærksom på ikke at bide i dem, og dermed ødelægge manicure-arbejdet.
  4. Byt en dårlig vane ud med en god – når du opdager trangen til at bide negle, så find noget andet du kan gøre i stedet for. Når du har gjort den samme ting mange gange, kan du bytte den dårlige vane ud.
  5. Find ud af, hvad der gør, at du begynder at bide dine negle – når du ved, hvad der er din “trigger”, så kan du arbejde på at undgå det eller finde ud af, hvordan du undgår at bide negle i situationen. Det kan være forskellige ting som kedsomhed, utryghed, spænding i en film eller i sport osv.
  6. Tag én finger ad gangen – ved at stoppe med at bide negle på én finger ad gangen, så kan den flotte finger være med til at motivere dig til at stoppe med at bide negle på de andre fingre.

Man stopper oftest ikke med at bide negle i løbet af en dag eller to – det kan være et længere forløb, men det er det hele værd, når man har fået stoppet den dårlige vane. Og med lidt opmærksomhed og indsats er det slet ikke en umulig opgave at stoppe.

Neglebidning starter ofte i børneårene, og er en dårlig vane, du kan tage med dig ind i voksen-årene. Udover det kosmetisk ser lidt grimt ud, kan det ødelægge måden neglene gror på, og dermed give permanente skader. Og så giver det oftest ømme fingre, da man ofte også bider i huden rundt om neglene. Bider du også huden rundt om neglene, og har sår efter det, så kan du med fordel bruge en creme fra apoteket, der hedder “Klorhexidrin Plus 1%” – den fremmer helingen af sårene.

Klorhexidrin Plus 1%

Vidste du, at 20-30% af befolkningen bider negle? Prøv at lægge mærke til folks hænder, når du er ude at handle, går en tur eller andre tidspunkter, hvor du er blandt andre mennesker. Ofte ser man, at folk der bider negle, gemmer deres hænder lidt i forhold til folk, der ikke bider negle. Det kan med andre ord være lidt hæmmende for dig at være neglebider – og det vil være en stor forskel for dig, at stoppe med at bide negle og få velplejede negle. Du behøver ikke længere bruge energi på at skulle skjule dine hænder og være flove over dem. Ofte tænker man ikke over det, når man bider negle – det er noget, der sker nærmest pr. automatik. Hjernen har vænnet sig til, at du bider negle i forskellige situationer, og derfor tænker man ikke over det som en bevidst handling.

Derfor skal du stoppe med at bide negle

  1. Neglebidning kan give dig unormale negla, da du riskerer at ødelægge måden neglene gror på.
  2. Du risikerer at ødelægge dine tænder, når du bider negle.
  3. Der er en risko for at blive syg, når du bider negle. Vi har mange bakterier på hænderne, og de gemmer sig bl.a. under neglene. Når du så bider dine negle, får du samtidig en portion bakterier med i munden.

Læs mere på www.nyenegle.dk

Vil du uddanne dig til negletekniker? Se mere på negletekniker-uddannelse.dk